Lars Lilholt Band: Portland, udgivet i 1986 på Polygram
.
Det var Mariekirkens tårn
og det var Scala bio før det blev til center
det var AaB's gamle baner
to cecil og en henter
.
Det var kondomautomaten
på Budolfi Plads
hvor vi flirted' med Maria
og med guldøl og hash
.
Og det var farmor
der lugtede af æbler og løbesod
det var Kærby Å vi sejlede på
den blev vores lyserøde Limpopoflod
.
Tyskermolen og Portland cement
og en drøm på et sprog
som jeg altid har kendt
.
Og så tog vi til Nepal
og senere til Gran Canaria
.
Men vi kom altid hjem igen
vi kunne altid komme hjem igen
vi ville altid komme hjem igen
.
Og så til Blokhus – togears Puch
Palles tivoli og Pedro Biker på sang
.
Det var Itsi-bitsi og Ba-Barbara Ann
og Heidi nede fra Hamborg
og natten var lang
.
Hotel Nordsøen blev bygget igen
Nu bor der nogen fra Iran
de ta'r ingen steder hen
.
Men vi tog ned til Nepal
og senere til Gran Canaria
.
Men vi kom altid hjem igen
vi kunne altid komme hjem igen
vi ville altid komme hjem igen
vi måtte altid komme hjem igen
vi turde altid komme hjem igen
.
© Lars Lilholt
www.ebbemunk.dk | Lars Lilholt-menu | www.larslilholtband.dk