|
|
Forrige side
Nćste side
Retur
4. De nćste ord – A következik szavak
Forholdsord – Előljáró
hćgtes bag pĺ det bestemte ord og i vokalharmoni.
|
| -ba, -be |
a városba |
ind i byen |
| -ban, -ben |
a városban |
inde i byen |
| -bol, -ből |
a városból |
ud af byen |
I forhold til overfladen |
| -ra, -re |
a földre |
hen pĺ jorden |
| -n, -an, -en |
a földön |
pĺ jorden, ovenpĺ jorden |
Om tider |
| -tól, -től |
reggeltől |
fra om morgenen |
| -ig |
estig |
til om aftenen |
Skilte og pĺskrifter – Jelzőtábla
|
| állj |
holdt, stop |
. |
| bal / ra |
venstre, til venstre |
. |
| jobb / ra |
hřjre, til hřjre |
. |
| nyitva |
ĺben |
. |
| zárva |
lukket |
. |
| foglalt |
optaget |
. |
| szünet |
pause |
. |
| be, bejárat |
ind, indgang |
. |
| ki, kijárat |
ud, udgang |
. |
| nem szabad |
ikke tilladt |
. |
| tilos |
forbudt |
. |
| nő, női, nők |
kvinde, kvindes, kvinder |
. |
| férfi, férfiak |
mand, mćnd |
. |
| dohányzó |
rygere |
. |
| nemdohányzó |
ikke rygere |
. |
| veszélyes |
farligt |
. |
| vész / fék |
nřdbremse |
fare-bremse |
| első/segély |
fřrste-hjćlp |
. |
| mosdó, WC |
wc |
. |
| áru |
vare |
. |
| áruház |
varehus |
. |
| bolt |
butik |
. |
| cipőbolt |
skohandel |
. |
| cukrászda |
konditori |
. |
| csemege |
delikatesser |
. |
| divatáru |
modevarer |
. |
| dohány |
tobak |
. |
| étterem |
restaurant |
. |
| fodrász |
frisřr |
. |
| folyóirat |
tidsskrift |
. |
| gyumölcs |
frugt |
. |
| gyógy / szer / tár |
helsemiddellager |
(= udsalg) |
| kávéház |
kaffehus |
. |
| kocsma |
kro |
. |
| könyvesbolt |
boghandel |
. |
| központi áruház |
centralvarehus |
. |
| pénztár |
kasse |
. |
| raktár |
lager, butik |
. |
| ruha |
třj |
. |
| ruházati bolt |
třjbutik, |
. |
| újság |
ny-hed, avis |
. |
| üzlet |
butik, |
. |
| üvegáru |
glasvare |
. |
| vendéglő |
restaurant |
. |
| virág |
blomst |
. |
| zöldség |
grřnt-sag |
. |
Ord om sprog – Beszélj a nyelvről
|
| sprog |
nyelv |
ogsĺ: tunge |
| ord |
szó |
. |
| bogstav, lyd |
betu, hang |
. |
| at tale ungarsk |
magyarul beszélni |
. |
| hvad betyder det-her? |
mit jelent ez? |
. |
| hvad kaldes det-her? |
hogy hívják ezt? |
. |
| det hedder |
úgy hívják, hogy |
sĺ hedder, som |
| dvs. |
azaz |
. |
| hvordan udtales |
hogy mondják ki |
hvordan siges ud |
| hvordan skrives |
hogy írják |
. |
| jeg glemmer |
el / felejtem |
vćk-glemmer-jeg |
| jeg glemmer ikke |
nem felejtem el |
ikke glemmer-jeg vćk |
| jeg forstĺr |
értem |
. |
| jeg forstĺr ikke |
nem értem |
. |
| jeg har forstĺet det hele |
mindent meg / értettem |
alt virkelig-forstod-jeg |
| det ungarske sprog (er) meget svćrt |
a magyar nyelv nagyon nehéz |
. |
| hvor har du lćrt ungarsk? |
hol tanultál magyarul? |
. |
Vejret – Időjárás
|
| i dag er det smukt vejr |
ma szép idő van |
i dag smukt vejr er |
| regnvejr |
esős idő |
. |
| regner |
esik az eső |
. |
| hagl |
jégeső |
is-regn |
| det blćser |
fúj a szél |
. |
| varm, kold |
meleg, hideg |
. |
| křlig, fugtig |
hu"vős, nedves |
. |
| 30 grader |
harminc fok |
. |
3. På arbejdspladsen – Munkahelyen
Navne – Név
Ungarske fornavne hedder sidste-navne og stĺr efter familienavnet. i daglig tale bruges den korte form, som godt kan vćre noget anderledes. Skriv op, indtil du kan huske, hvad folk hedder!
|
| navn |
név |
. |
| familienavn, efternavn |
családi név |
. |
| dřbenavn, fornavn |
keresztnév, utónév |
. |
| hvad hedder-du? |
hogy hívnak? |
. |
| jeg-hedder ... |
-nak hívnak |
. |
| hvad (er) det navn pĺ ungarsk? |
mi ez a név magyarul? |
(hvis du vil tale ungarsk, fĺr du ogsĺ et ungarsk navn) |
| dřbenavn |
kćlenavn |
pĺ dansk |
| Antal |
Anti |
Anton |
| Csaba |
Csabi |
(-) |
| Erzsébet |
Erzsi |
Elsebeth |
| Ferenc |
Feri |
Frans |
| György |
Gyuri |
Jřrgen |
| Gyula |
(-) |
(-) |
| Imre |
(-) |
(-) |
| István |
Pista |
Steffen |
| János |
Jani |
Hans |
| József |
Józsi |
Josef |
| László |
Laci |
Valdemar |
| Mária |
Marika |
Maria |
| Pál |
Pali |
Poul |
| Péter |
Peti |
Peter |
| Sándor |
Sanyi |
Alex |
| Zsuzsanna |
Zsuzsi |
Susanne |
Pas pĺ med udtalen af zs (ikke sz) og c. Lćg mćrke til, at vokalerne ćndres i řgenavnene, f.eks. bliver á til a.
-né fřjes til familienavnet for at vise, at det er en gift kvinde: Kissné = fru Kiss.
Forrige side
Nćste side
Retur
|