C.V. Jørgensens
sangtekster
C.V. Jørgensen, foto Torben Christensen

Det psykedeliske forår

(Solgt til stanglakrids)

.

Safterne stiger som livseliksir i fontæner

der kunstfærdigt står placeret i groteske

formationer på de rige mænds trimmede

plæner hvor solsorten slår sine triller

på baggrund af de violette skyer

stadig blåøjet nok til at tro sig hensat

i et eventyr

.

Blodet stiger en til hovedet i

berusende kaskader

& den eksklusivt mousserende trylledrik du

indtog gør dig minded for vemodige

ballader så alt imens Claude Debussy

brænder en solo af i La Mer

føles det grangiveligt som om mit sølle

kranium eksploderer

.

Alle mine sanser & hver en nervefiber

indeni mig svinger

& nu letter jeg forsøgsvis af asken som en

fugl Føniks på splinternye vinger

man si'r ved jord at bli' det tjener sig bedst

ja det er desværre sådan landet ligger

men der kommer en dag hvor du er både

flyvefærdig & flyvesikker