C.V. Jørgensens
sangtekster
C.V. Jørgensen, foto Torben Christensen

I en blågrå kupé

(Vild i varmen)

.

Computer Charlie

er en helt almindelig mand

& han ta'r toget ind til City hver dag

gemmer sit ansigt så godt han ka'

bag et slør fra dagens første Havanna

han ligner til forveksling alle andre i kupé'en

der til gengæld ligner koksgrå lig

& sidder pænt på række som på bunden af en grav

mens station efter station bare suser forbi

.

Computer Charlie

ved lige nøjagtig hvem & hvor han er

en anonymitet anbragt på fastlagte skinner & spor

Computer Charlie tilbagelægger sit halve liv

i et spøgelsestog på vej til & fra kontor

& det uden at sige et eneste fornuftigt ord

.

Computer Charlie

er en helt almindelig mand

måske lidt overset & derfor meget støvet

en museumsgenstand man ikke værdiger et blik

fordi den gør en så fantastisk bedrøvet

det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det

men nu ved jeg det tilfældigvis godt

den fremmedgjorte mand Charlie førhen var

er nu forvandlet til en noget usikker human robot

.

Computer Charlie

er godt på vej til helt at sygne hen

i en blågrå kupé hvor alt & alle kun er med som fyld

Computer Charlie verden venter på netop dig

men du bli'r hvor du er af frygt & for en sikkerheds skyld