Steffen Brandts
sangtekster til TV-2
Randers station

Starwars

TV-2: En Dejlig Torsdag, 1987

.

Jeg har tævet dig baby, mer end du sikkert fortjente

jeg har elsket dig mindre end jeg selv ville kunne li

jeg har været til stede uden at vide hvor jeg var

og når jeg var hvor jeg ville være, ville jeg helst være fri

åh hvis du vidste, så ville du elske mig højt

.

Jeg har vadet rundt i fuldstændig håbløse drømme

om at få alt det de siger jeg nødvendigvis må ha

altid sikker på at lykken er den pige som forsvinder

rundt om hjørnet sammen med chancen jeg alligevel ikke tør ta

og hvis jeg turde, så sku jeg elske dig højt

.

Jeg ville ønske, det var mig alene der var rablende gal

men kære kvinde, jeg er ligesom alle andre

vores tid og vores verden - erklæret fuldstændig normal

.

Jeg har smilet og grinet og ladet som om

jeg kunne klare meget mere end det lidt der skal til

altid prøvet på at finde en grimasse der ku passe

når jeg vandt hvad der ku vindes uden at sætte noget på spil

og hvis jeg kunne, så ville jeg gøre det igen

.

Jeg ville ønske, det var mig alene der var rablende gal

men kære kvinde, jeg er ligesom alle andre

vores tid og vores verden - erklæret fuldstændig normal

og hvis jeg kunne, så sku jeg elske dig højt

.

Hvis det her skal blive bedre, hva det godt må ende med

ku du jo starte med at dæmpe aggressionerne lidt ned

så vil jeg til gengæld droppe mine forsvarspositioner

og la stjernerne hænge hvor de hænger i fred

og hvis du synes, så må du godt, så må du godt hænge med

.

© Tekst og musik: Steffen Brandt

.